Site: Bredbånd.com
Page: Telenor
Path: /internetudbydere/telenor
URL: https://xn--bredbnd-ixa.com/internetudbydere/telenor
Description: Find information om Telenor her. Læs mere om selskabet, og find ud af, hvad de kan tilbyde dig af aftale.
---

![Tre personer foran computere ved et bord.](https://fatcamp.io/content.nettbureau.com/api/media/file/telenor-profile-background.webp?width=2880&quality=75&format=webp)

![Telenors logo](https://fatcamp.io/content.nettbureau.com/api/media/file/telenor-logo.png?width=360&quality=75&format=webp)

# Telenor

[kundeservice@telenor.dk.](mailto:kundeservice@telenor.dk.) | [+45 72 10 01 00](tel:+4572100100) | [Hjemmeside](https://www.telenor.dk/?utm_source=bredb%C3%A5nd.com&utm_medium=nettbureau&utm_campaign=company_page)

Telenor er et af Danmarks største teleselskaber og leverer mobil- og internetløsninger til private og erhverv i hele landet.

Telenor er en del af den internationale Telenor-koncern, der er blandt verdens største teleselskaber. I dag har Telenor Danmark hovedkontor på Frederikskaj i København.

Teleselskabet tilbyder en bred vifte af kommunikationsløsninger med fokus på mobil- og internetforbindelser. De leverer både mobiltjenester, bredbånd og forskellige internetløsninger til det danske marked.

## Historien bag Telenor

Telenor har rødder tilbage til 1991 og har dermed været en del af det danske telemarked i mange år.

Virksomheden blev grundlagt som Sonofon i 1991. I 2000 opkøbte norske Telenor Group mere end 50 % af virksomheden, der dog fortsatte som Sonofon i flere år.

I 2009 bliver Sonofon og Cybercity lagt sammen og skifter navn til Telenor.

## Telenor internet

Telenor tilbyder forskellige typer af internetforbindelser til private hjem.

Du kan blandt andet vælge mellem:

-   **Fibernet:** Stabilt og hurtigt internet via fibernettet med mulighed for høje hastigheder.
-   **5G internet:** Trådløst internet via 5G-netværket med router, der sættes op i hjemmet.
-   **Mobilt bredbånd:** Internet på farten via 4G/5G-netværket, der er velegnet til mobile enheder.

Telenors produkt NetSikker er inkluderet i internetabonnementerne. Det er en sikkerhedspakke med rådgivning og hjælp, hvis du får problemer med eksempelvis hackerangreb eller digitale krænkelser.

## Telenor internet – priser

Telenor tilbyder forskellige prisklasser afhængigt af internettype og hastighed.

Alle abonnementer kommer uden oprettelsesgebyr, og priserne varierer baseret på den valgte løsning og hastighed.

Telenor har særlige kampagnetilbud og rabatter, som de tilbyder løbende.

## Telenor internet til erhverv

Telenor tilbyder også internetløsninger til virksomheder i alle størrelser.

Erhvervsafdelingen har mere end 30 års erfaring med netværksløsninger og leverer tre primære internetprodukter:

-   **Internet til arbejdspladsen:**Løsninger til virksomhedens fysiske lokationer med stabilitet og høj hastighed.
-   **Internet til hjemmekontoret:**Forbindelser til medarbejdere, der arbejder hjemmefra, hvor det er muligt at samle alle abonnementer under én erhvervsaftale.
-   **Internet på farten:** Mobile bredbåndsløsninger til medarbejdere med skiftende arbejdssteder.

Virksomheder kan få specialiseret rådgivning af Telenor om valg af hastigheder og datamængder tilpasset deres specifikke behov.

Som en del af erhvervsløsningerne tilbyder Telenor også sikkerhedspakken SafeZone, der beskytter mod cyberangreb på det mobile netværk.

## Telenor Trustpilot

Overvejer du at skifte din nuværende internetudbyder ud med Telenor, kan det være en god idé at tjekke, hvad andre har skrevet om [Telenor på Trustpilot](https://dk.trustpilot.com/review/www.telenor.dk).

Når du læser om Telenor på Trustpilot, skal du huske, at anmeldelserne kan handle om alle de produkter, de tilbyder. Dermed er det ikke kun anmeldelser af internet fra Telenor.

Det er generelt altid en god idé at tage den kritiske sans med, når du læser anmeldelser på Trustpilot eller andre anmeldelsesplatforme.

## Telenor

Frederikskaj 8, 2450 København SV

![Telenor location map](https://xn--bredbnd-ixa.com/api/google-static-map?v=1&color=0x2563EB&marker=55.648255%2C12.543593&sig=o0jgKX7OqUrKWahreHNyEJ7sm_Hwf8vKnLAa9STUMj8)