CBB Internet | Læs om CBB Mobilt Bredbånd | Bredbånd.com

CBB

CBB er et lavprisselskab, der både tilbyder billige internetløsninger og mobilabonnementer. Du kan vælge mellem CBB Internet til hjemmet og CBB Mobilt Bredbånd.

CBB er et mobilselskab, som også tilbyder internetløsninger – dog kun mobilt bredbånd. Hvis du i forvejen har et mobilabonnement fra CBB, får du rabat på CBB Internet.

Mobilt bredbånd leveres via telefonmasterne. Det betyder, at du kan tage dit internet med overalt. Mobilt bredbånd er en god løsning, hvis du bor i et område med dårlig bredbåndsdækning eller ofte har brug for at tage dit internet med på farten.

Læs også: Sammenlign danske internetudbydere

Historien bag CBB

CBB blev grundlagt i 2000 under navnet Club Blah Blah. Det blev dog allerede i 2002 forkortet til det mere mundrette CBB, som vi kender i dag. I 2004 blev CBB opkøbt af Sonofon, der i dag hedder Telenor og stadig ejer mobilselskabet med de lave priser.

CBB Internet

CBB har to internetprodukter. Det de kalder CBB Internet til hjemmet og CBB Mobilt Bredbånd. Begge dele er mobilt bredbånd, som leveres via telefonmasterne. Forskellen på de to abonnementer er, hvor mange GB der følger med.

Hvis du vælger CBB Internet til hjemmet får du meget mere data, end hvis du vælger CBB Mobilt Bredbånd. Uanset hvilken type internet du vælger fra CBB, betaler du et fast månedligt beløb.

CBB Internet – Priser

CBB er et lavprisselskab – både når det gælder deres mobilabonnementer og deres mobile bredbånd.

Priserne på mobilt bredbånd fra CBB afhænger af, hvor mange GB du har brug for. Du betaler et månedligt beløb og et gebyr, hvis du bruger mere end det aftalte antal GB.

CBB giver rabat på mobilt bredbånd til kunder som også har mobiltelefoni hos CBB. Du kan altså få en god aftale, hvis du samler dine abonnementer.

Brug sammenligningsværktøjet til at se priser på CBB internet ved siden af andre internetudbyderes priser.

CBB Internet hastighedstest

Hvor hurtigt er CBB internet? Når det kommer til mobilt bredbånd afhænger det i høj grad af, hvor du befinder dig, og hvor tæt du er på en telefonmast.

CBB bruger Telenor og Telias fælles netværk, der giver 4G-dækning til 97 procent af danskerne.

Med mobilt bredbånd kan du få hastigheder op til 71 Mbit/s. Det gælder næsten uanset, hvilken udbyder du vælger.

Hvor hurtigt internet har du? Brug hastighedsmåleren til at tjekke, hvor hurtigt internet du har lige nu.

CBB Trustpilot

Hvis du overvejer at skifte din nuværende internetudbyder ud med CBB, kan det være en god idé at tjekke, hvad andre har skrevet om CBB på Trustpilot.

Trustpilot er en gratis og uafhængig platform, hvor forbrugere kan give deres mening til kende og dele deres erfaringer med forskellige produkter og virksomheder.

Husk at mange af anmeldelserne på Trustpilot går på selskabets mobilabonnementer. Så deres samlede karakter er ikke nødvendigvis retvisende for, hvordan andre vurderer CBB’s internetprodukter.

Læs også: Sammenlign internet og undgå at betale overpris

Kontaktoplysninger
  • CVR-nummer: 19 43 36 92
  • Telefon: +45 50 50 50 50
  • Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Hjemmeside: www.cbb.dk