Læs mere om Mit Tele bredbånd her | Bredbånd.com

Mit Tele

Mit Tele startede som et teleselskab ejet af landmænd, men er i dag ejet af Telia og totalleverandør, når det kommer til internet og mobiltelefoni. Læs mere om Mit Tele bredbånd her.

Hos Mit Tele kan du få lidt af det hele. De tilbyder nemlig både Mit Tele bredbånd, mobiltelefoni, TV og mobilt bredbånd.

Læs også: Sammenlign danske internetudbydere

Historien bag Mit Tele

Mit Tele blev født som DLG Tele i 2000. Selskabet bygger på en ambition om at være et lokalt teleselskab, der er tæt på kunderne – særligt i landdistrikterne og yderområderne.

I 2015 solgte DLG deres halvdel af selskabet til Telia, som i forvejen ejede halvdelen af DLG Tele. Frem til salget var teleselskabet ejet af landmændene selv, og efter ejerskiftet har man forsøgt at bevare den oprindelige ambition om at være et teleselskab med lokalkendskab.

I 2017 skiftede DLG Tele navn til Mit Tele. Selskabet er fortsat ejet af Telia, som også ejer andre internetudbydere på det danske marked, blandt andre Stofa.

Mit Tele bredbånd

Mit Tele tilbyder en bred vifte af bredbåndsabonnementer. Du kan både få mobilt bredbånd og internet via kabel-tv-stik (coax) eller telefonstik (DSL).

Du kan altså ikke få Mit Tele bredbånd via fibernettet. Til gengæld kan du få internet fra Mit Tele næsten alle steder i landet, da Mit Tele bruger YouSee’s kobbernet.

Mit Tele Bredbånd – Priser

Mit Tele bredbånd er ikke det billigste bredbånd på markedet. Prisen på internet fra Mit Tele afhænger som altid af, hvilken hastighed du ønsker. Jo højere hastighed, jo højere priser.

Brug sammenligningsværktøjet til at se priser på Mit Tele Bredbånd ved siden af andre internetudbyderes priser.

Læs også: Sammenlign internet og undgå at betale overpris

Mit Tele hastighedstest

Hvor hurtigt internet kan du få med Mit Tele bredbånd? Selskabet leverer kun bredbånd via kobbernettet eller mobilt bredbånd via telefonmasterne.

Det betyder, at du med Mit Tele ikke kan ramme de helt høje hastigheder, som du opnår via fibernettet. For de fleste kan mindre dog også gøre det.

Vær opmærksom på, at det ikke altid er muligt for alle forbrugere at få den hastighed, der er angivet i internetudbydernes tilbudsmateriale. Det gælder alle internetudbydere og ikke kun Mit Tele.

Hvis der eksempelvis står 30 Mbit i et tilbud, er det ikke ensbetydende med, at det er den hastighed, du får på din adresse. Ifølge reglerne skal internetudbyderne dog sikre, at minimum 80 % af forbrugerne får den lovede hastighed.

Vil du vide, hvad hastigheden er på dit bredbånd? Brug hastighedsmåleren til at tjekke, hvor hurtigt internet du får lige nu.

Mit Tele Trustpilot

Trods høje ambitioner om at levere hurtigt internet og god kundeservice, klarer Mit Tele sig ikke særligt godt blandt anmelderne på Truspilot. Se, hvad andre har skrevet om Mit Tele på Trustpilot.

Husk din kritiske sans, når du læser anmeldelser på Trustpilot eller andre anmeldelsesplatforme.

Mit Tele bredbånd til landbrug og erhverv

Selvom Mit Tele ikke længere er ejet af danske landmænd, leverer teleselskabet stadig mobiltelefoni og bredbånd til erhvervet. Mit Tele tilbyder både bredbåndsløsninger til landbrug og mindre erhvervsdrivende. Læs mere om internet til erhverv her.

Læs også: Få oversigt over danske internetudbydere

Kontaktoplysninger
  • CVR-nummer: 25 81 32 86
  • Telefon: +45 70 23 06 00
  • Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Hjemmeside: www.mittele.dk